Det
Kriminalpræventive Råd
Til
samtlige kommuner, amter og politikredse m.v.
Den 23.
marts 2000
DKR. nr.
00-071-0148
Socialministeriet
har den 31. januar 2000 udsendt "Vejledning om hurtig indsats over
for børn og unge, der begår kriminalitet".
I
vejledningens punkt 2.1. har Socialministeriet nærmere redegjort for
retspleje- lovens § 115b om politiets hjemmel til at videregive
oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold til andre myndigheder
i forbindelse med SSP-samarbejdet.
Beskrivelsen
i Socialministeriets vejledning supplerer Justitsministeriets vejledning
nr. 163 af 17; august 1990 vedrørende fortolkningen af den dengang nye
bestemmelse i retsplejelovens § 115b.
I
forlængelse af Socialministeriets vejledning om, at retsplejelovens §
115b giver hjemmel til at fravige forvaltningslovens § 28, skal Det
Kriminalpræventive Rads centrale SSP-udvalg supplerende bemærke, at
videregivelse af de nævnte oplysninger alene må ske til de myndigheder,
der beskæftiger sig med det kriminalitetsforebyggende arbejde. Det vil
sige, at udveksling af oplysninger som udgangspunkt alene kan ske mellem
de traditionelle SSP-samarbejdsparter (Skolevæsen, Socialforvaltning og
Politi}.
Retsplejelovens
§ 115b, stk. 3 giver imidlertid hjemmel til, at selvejende institutioner,
der løser opgaver for det offentlige inden for social- og
undervisningsområdet, og i den egenskab inddrages i det
kriminalitetsforebyggende samarbejde, sidestilles med de traditionelle
SSP-samarbejdsparter.
Endelig
henledes opmærksomheden på forvaltningslovens § 27, stk. 3, hvorefter
en forvaltningsmyndighed kan pålægge personer uden for den offentlige
forvaltning tavshedspligt med hensyn til fortrolige oplysninger, som
myndigheden videregiver til de pågældende uden at være forpligtet
hertil.
Denne
regel kan eventuelt bringes i anvendelse, hvis
der i forbindelse med lokale SSP-udvalgsmøder undtagelsesvis deltager
personer, der ikke repræsenterer skolevæsenet, socialforvaltningen eller
politiet. Det kan f.eks. være tilfældet i forbindelse med tiltag som led
i det nye, såkaldte SSP-samarbejde.
Med
venlig hilsen
Lars Rand Jensen
Formand for Det Centrale SSP-udvalg
/
Arne Gram
Sekretariatschef